Motivering for at skrive bogen "Når mennesker er medier"
Hvorfor skal jeg skrive bogen “Når mennesker er medier”? Der er masser af andre yderst kvalificerede til det arbejde, men jeg har en stor lyst til at skrive bogen.
For det første synes jeg at det mest af min karriere peger frem til lige netop den bog!
Intet mindre ;)
For det andet synes jeg, i mit daglige arbejde, at bogen mangler.
Hvorfor min faglige vej peger på at skrive “Når mennesker er medier”
Min faglige baggrund er lingvistik og informationsvidenskab. Lingvistikken var, da jeg læste det, meget teoretisk - hvad er sprog, hvad er sprogdannelse, hvad er samtale og grammatik. Informationsvidenskab på AAU var et nyt fag den gang, og var et sammenskudsgilde af kodning, teknologitænkning, designmetode og mennesket i en netværksverden.
På overbygningen købte jeg mit første domæne, skruede en blog sammen og begyndte at skrive. Pludselig var jeg mit eget lille medie, en del af en onlinerevolution, der siden skulle vise sig at udfordre selv de traditionelle medier med gratis indhold, ingen redaktion og fri mulighed for at have en mening om alt, også det man ikke vidste noget om.
I løbet af de følgende 10 år var jeg en del af det danske bloggerfællesskab. I den periode voksede selvpubliceringsplatformene i antal - at blogge gik fra et hurtigt format til et langsomt, da det blev overhalet af Facebook, LinkedIn, Twitter og en myriade af andre muligheder. Trine Thorendal (Silleblog) var den første af os, der fik sponsoreret indhold (hun testede sexlegetøj), Charlotte Heje Haase fik en bogkontrakt ud af hendes blog Spacemermaid og det første organiserede, kommercielt fællesskab, Bloggers Delight, så dagens lys. Den gang var vi bloggere, i dag ville man have kaldt os influenter.
Virksomheder og organisationer så også potentialet. Da jeg var hos Patent- og Varemærkestyrelsen opbyggede jeg sammen med min chef Danmarks første offentlige weblog. Vi trænede 20 jurister og ingeniører i at blogge på styrelsens website. Det var ren branding med den tanke, at branding af den enkelte fagperson bidrager til brandingen af organisationen. I dag kalder man den måde at arbejde på employee advocacy.
I samme periode brugte Arla samme greb til at håndtere en række svære sager. De lod nøglepersoner skrive om Arlas arbejde og prøvede at vende den offentlige mening til noget mere positivt. Senere begyndte topchefer som Anders Dam, Jyske Bank, at bruge Twitter til at kommunikere – og til at lede. Og interesseorganisationer bruger deres medarbejdere på sociale medier til at øve konkret og direkte indflydelse på de politiske processer. De ser Twitter som Christiansborgs intranet. I dag kalder man det digital interessevaretagelse.
Jeg har arbejdet praktisk, strategisk og teoretisk med sociale medier i mange former. Det er omdrejningspunktet for min karriere. Jeg har været blogger i ti år, podcaster, lavet videoserier og en wiki (om slik). Jeg har rådgivet enkeltpersoner og virksomheder i sociale medier - både i brug af influenter, hvordan de selv kan blive indflydelsesrige via sociale platforme, og hvordan de kommunikerer gennem medarbejderne.
Som rådgiver - både på bureau og som selvstændig - har jeg igen og igen besvaret spørgsmålet: Hvad er influenter (og ambassadører, bloggere, og mange andre titler), hvad man vi bruge det til, hvordan gør man, og hvad er der af risici?
Det er vigtige spørgsmål, der kræver et fagligt svar.
Motivation fra praksis til at skrive bogen “Når mennesker er medier”
Jeg underviser i Strategisk Kommunikation på Københavns Universitet, NorS. Faget er bygget op om en mega-case, hvor rekvirenten er involveret i semesterets arbejde.
I pensum er vi godt dækket ind på alt andet end influenter, medarbejderambassadører og digital interessevaretagelse. Der er masser af materiale om brug af sociale medier. Ofte er der dog et fokus på organisationens direkte anvendelse af platformene, f.eks. ved at have deres egen side.
Brug af influenter er ofte en sidebemærkning i materialerne, og derfor bliver de studerendes forslag til brug af influent-genrerne desværre reduceret til synsninger og personlige erfaringer med at følge den ene eller den anden influent.
Emnet er ikke behandlet seriøst på et teoretisk og praktisk niveau i lærebogsformat. Jeg vil derfor gerne skrive bogen til følgende målgruppe:
Studerende på de videregående kommunikationsuddannelser, kandidatniveau
Kursister på diplomuddannelserne, i fag som kommunikation, kampagne, sociale medier og digital formidling
Jeg vil antage, at målgruppen for bogen har en grundlæggende forståelse af kommunikation. Dvs. de har kendskab til de forskellige genrer og de grundlæggende kommunikationsmodeller og -begreber.
Selvom netværkskommunikation efterhånden er en del af den fælles forståelse af vores fag, blandt udøvende kommunikatører, så vil jeg alligevel inkluderer en introduktion til netværkskommunikationens grundmodeller, da det er hele den forståelse, der har ledt til bogens titel “Når mennesker er medier”.
Sigtet er, at bogen også kan blive en grundbog i valgfag, der omhandler netværkskommunikation, sociale medier og infuent-samarbejde. Og at bogen er supplerende eller sekundær litteratur i fag, der handler om strategisk kommunikation, kampagner, sociale medier, virksomhedskommunikation og PR.
Læs mere om “Når mennesker er medier” på bogens egen side >