Kapitel 1 i bogen "Influenter" introducerer læseren til de tre grundlæggende kommunikationsparadigmer: propaganda, målrettet kommunikation og faciliteret netværksdialog.

Disse paradigmer repræsenterer en udvikling i måden, hvorpå organisationer interagerer med deres publikum. Fra en topstyret kommunikation, hvor budskaber sendes uden feedback (Propaganda), over målrettet kommunikation med feedbackloops (Målrettet Kommunikation), til en moderne, netværksbaseret dialog, hvor organisationen kommunikerer gennem mennesker (Faciliteret Netværksdialog).

Kapitel 1 forklarer også overgangen fra Sommerfuglemodellen til Diamantmodellen, som illustrerer, hvordan digitalisering har flyttet fokus fra medier som gatekeepers til direkte interaktioner mellem mennesker og organisationer. Denne udvikling understreger vigtigheden af at forstå og udnytte netværkskommunikation i dagens digitale landskab.

Kapitel 2 udforsker konceptet om, at mennesker kan fungere som medier.

Inspireret af Marshall McLuhans berømte sætning "The medium is the message" beskrives, hvordan individer gennem sociale medier kan opnå samme indflydelse som traditionelle medier.

Kapitlet opstiller kriterier for, hvornår en person kan betragtes som et medie, og introducerer forskellige influenttyper. Fokus er på at forstå, hvordan enkeltpersoner kan påvirke deres netværk og omverden ved at dele indhold, skabe relationer og engagere sig i samtaler online. Dette kapitel giver et fundament for at arbejde strategisk med influenter, ved at vise, hvordan menneskers troværdighed og indflydelse kan bruges til fordel for organisationer .

Kapitel 3 dykker ned i rollen som kommerciel influent.

Disse influenter, der ofte er mikromedier med trofaste følgere, fungerer som brobyggere mellem brands og deres publikum. Kapitlet beskriver udviklingen fra kendte personer til kommercielle influenter og præsenterer en model for, hvordan de kan bruges strategisk. Det forklares, hvordan indhold og adgang spiller en central rolle i samarbejdet med kommercielle influenter, og hvordan organisationer kan finde det rigtige match.

Kapitel 3 giver også praktiske råd til, hvordan man kommer i gang med at arbejde med kommercielle influenter, og hvilke faldgruber man skal undgå .

I kapitel 4 undersøges medarbejderes rolle som influenter.

Medarbejderne kan være kraftfulde ambassadører for deres organisation, ved at dele faglig viden og virksomhedens budskaber. Kapitlet præsenterer en model, hvor medarbejderne fungerer som organisationens nichemedier, og diskuterer forskellige tilgange til at arbejde med medarbejderinfluenter, såsom en-til-mange eller få-til-få kommunikation.

Derudover gives der strategier for at evaluere, om en organisation er klar til at arbejde med medarbejderinfluenter, samt praktiske råd til at komme i gang. Kapitel 4 fremhæver også potentielle udfordringer og risici ved at have medarbejdere som aktive kommunikatører på sociale medier .

Kapitel 5 handler om direktørens rolle på sociale medier og hvordan en aktiv tilstedeværelse kan styrke både lederens og organisationens synlighed og troværdighed.

Det beskrives, hvordan direktører kan bruge sociale medier til at blive mere synlige, dele deres faglige ekspertise eller engagere sig aktivistisk.

Kapitlet giver eksempler på forskellige strategier og tilgange, herunder hvordan direktører kan finde den rette balance mellem mod og modenhed. Praktiske råd til at komme i gang og potentielle faldgruber diskuteres også. Dette kapitel er essentielt for ledere, der ønsker at bruge sociale medier strategisk til at styrke deres ledelseskommunikation.

Kapitel 6 fokuserer på frivilliges rolle som influenter, der ikke blot arbejder for en sag, men også kommunikerer om den.

Det beskrives, hvordan frivillige kan fungere som autentiske ambassadører for en organisations mission og værdier. Kapitlet diskuterer forskellige tilgange til at arbejde med frivillige, herunder kendskab og handling, samt strategier for at styrke relationen mellem frivillige og organisationen.

Praktiske råd til at fokusere på frivilliges kompetencer og opgaver gives, sammen med en analyse af potentielle udfordringer. Dette kapitel er vigtigt for organisationer, der ønsker at engagere og styrke deres frivilliges kommunikationsindsats .

I kapitel 7 undersøges agendasættere, der fungerer som digitale lobbyister.

Det beskrives, hvordan disse individer kan påvirke offentlige dagsordener og opbygge relationer, der fremmer deres organisationers interesser.

Kapitlet præsenterer en model for agendasætteres rolle i netværkskommunikation og diskuterer forskellige strategier, herunder mobilisering, insisteren og faglighed.

Praktiske råd til at komme i gang og håndtere potentielle risici gives også. Dette kapitel er essentielt for organisationer, der ønsker at bruge agendasættere til at navigere i det digitale landskab og påvirke politiske og sociale diskurser .

Kapitel 8 fokuserer på interessenter, der fungerer som influenter.

Det beskrives, hvordan interessenter kan bidrage til en organisations kommunikation og samarbejde. Kapitlet præsenterer en model for interessenters indflydelse og diskuterer forskellige tilgange til at arbejde med dem, såsom de aktive og passive interessenter.

Strategier for at engagere interessenter og gøre det nemt for dem at bidrage gives, sammen med praktiske råd til at undgå faldgruber.

Dette kapitel er vigtigt for organisationer, der ønsker at skabe stærke partnerskaber og udnytte interessenternes potentiale som kommunikatører .

Kapitel 9 introducerer begrebet selvfluenter – soloselvstændige, der brander sig selv og deres virksomhed.

Det beskrives, hvordan selvfluenter kan fungere som deres egne medier og bruge sociale medier til at opnå synlighed og tiltrække kunder. Kapitlet præsenterer en model for selvfluenter og diskuterer strategier for at udvikle en stærk personlig brand.

Praktiske råd til at komme i gang og håndtere udfordringer gives også. Dette kapitel er relevant for soloselvstændige, der ønsker at bruge sociale medier strategisk til at styrke deres professionelle profil .

Kapitel 10 afslutter bogen med en præsentation af generelle redskaber, der kan anvendes til måling, governance, indhold og krisehåndtering i forbindelse med influentarbejde.

Det beskrives, hvordan man kan måle effekten af netværkskommunikation, hvilke governance-strukturer der er nødvendige, og hvordan man skaber relevant indhold. Desuden gives der praktiske råd til krisehåndtering med influenter.

Dette kapitel er essentielt for organisationer, der ønsker at implementere en struktureret og effektiv influentstrategi.