Fordomsstigen og den amerikanske valgkamp
Sociologen Gordon W. Allport bruger i sin bog “The Ladder of Prejudice” en stige som metafor for, hvordan "små handlinger", som ofte går ubemærket, kan føre til mere alvorlige og forstyrrende og grusom individuel og kollektiv adfærd. Han beskriver fem niveauer af intolerance og uretfærdighed: tale, undgåelse, diskrimination, fysisk angreb, udryddelse.
Allport skrev sin bog i 1950’erne, og han skriver på baggrund af anden verdenskrig og Holocaust. Indledningen til hans bog lyder alligevel, som noget man kunne have formuleret i dag Her er det et citat fra indledningen:
”Som civiliserede mennesker er vi blevet herrer over energi, materie og naturen generelt, og er hurtigt begyndt at lære at kontrollere fysisk lidelse og tidlig død. Samtidig ser vi ud til at leve i stenalderen, hvad angår vores håndtering af menneskelige relationer.(...) Rivalisering og had mellem forskellige grupper er ikke nyt. Det nye er, at teknologien har bragt disse grupper tættere på hinanden end godt er. (...) Nationer, der tidligere var adskilt af barrikader af vand og bjerge, er nu udsat for hinanden gennem æteren. Radio, jetfly, fjernsyn, faldskærmstropper, internationale lån, efterkrigstidens migrationer, atomprøvesprængninger, film, turisme - alt sammen produkter i den moderne tidsalder - har kastet folk i hinandens favn. Vi har ikke lært at tilpasse os vores nye mentale og moralske nærhed. (...) Vi ved, at teknologiske landvindinger i sig selv skaber flere problemer end de løser” (min amatør-oversættelse)
Allport brugte fordomsstigen til at argumentere for, at vi skal være opmærksomme på fordomme selv på det nederste niveau. De leder selvfølgelig ikke nødvendigvis naturligt til Holocaust, men de kan være et forstadie til et radikaliseret samfund og til normaliseringen af had og endda vold mod bestemte befolkningsgrupper.
Min genskrivning af stigen er her, med toppen af stigen øverst
UDRYDDELSE: Lynching, mord, massemord, motiveret af had, fordomme og frygt
FYSISK ANGREB: Alle typer angreb - enkeltpersoner eller grupper angriber fysisk, motiveret af had, fordomme og frygt. Det kan være bandeadfærd eller ødelæggelse af huse, ejendele osv.
DISKRIMINATION: Diskriminerende adfærd og love og regler, de gør diskriminering legal og valid. Kan også være institutionaliseret racisme, hvor kultur og arbejdsgange segregerer etniciteter.
UNDGÅELSE: Undgåelse af en gruppe af mennesker. Det kan være at fysisk gå den anden vej når man ser dem, eller blot generelt ignorere dem. Det leder ofte til mindre forståelse, herunder stereotyping og generaliseringer. Boycotting og frygt.
TALE: Gøre grin med et menneske eller en gruppe, ved at antage at de alle deler samme træk og personlighed. Generaliseringer, øgenavne, jokes, nedværdigende memes & musik.
I kontekst af situationen med det kommende amerikanske valg, kan jeg godt følge forsker Carsten Hjort Lange, der mener at de to kandidaters dæmonisering og afvisning af hinanden, kan være forstadiet til noget langt mere alvorligt, en form for kold borgerkrig. Når dialogen og evnen til at nærme sig hinanden er forsvundet, så er det begyndelsen til enden - også i mere klassisk konfliktmægningteori (se konflikttrappen).
Ytringsfriheden er både demokratiets våben og udfordring. For det er også ytringsfriheden, der muliggør spredning af generaliseringer, øgenavne, smædekampagner, usandheder og fabrikerede citater.
Vi er beskyttet af injurielovgivningen, men den er svær at håndhæve online. Hvis man sender et falsk citat i omløb for at miskreditere en modstander, kan man blive nødt til at fjerne det og eventuelt få en politisag på halsen, men så snart det falske citat er sendt i omløb, så findes det. Så snart det er blevet delt, har afsenderen ikke længere nogen indflydelse på, hvor det måtte ende. Det er ligesom, hvis man smed pjecer ud over Christansborg Slotsplads og lod vinden tage dem – med den forskel, at pjecerne her lever så godt som evigt online.
Man har prøvet at løse problemet med ytringsfrihed ved at sige, at den er absolut, når det gælder om at bruge den til at dele ideer – men ikke, når ord bruges som våben mod andre. Det lyder jo godt, men er så godt som umuligt at effektuere i den virkelige verden.
Jeg ser også med bekymring på tilstanden i den offentlige amerikanske debat. Jeg håber meget, at vi er ved at være færdige med at “importere” det, der er moderne i USA til Europa, og står på egne ben - og fortsætter med tillidsbaserede samfund, med både stærk ytringsfrihed, blandet med en stærk resiliens hus medier og befolkning.
Jeg håber. Altid.