Er LinkedIn ved at blive Facebook? (Og bidrager jeg til det?)

Findes der indhold, som ikke dur til LinkedIn? Fordi det er for fjollet eller useriøst til platformen?

Jeg er i tvivl, både fagligt og personligt.

Det startede med et blogindlæg om duer

Jeg har to altaner, hvor jeg har plantet hvad der svarer til en mindre parcelhushave. Det tiltrækker både fugle og insekter, og det er jeg lykkelig for. Dog er jeg ikke så begejstret for duerne, så jeg har fundet på alle mulige måder at skræmme dem væk på.

Jeg gik så meget op i det, at der var et blogindlæg i det. Jeg har i den seneste tid primært postet ret fagligt på LinkedIn, men det er lige nu min favoritplatform, så jeg ville lægge blogindlægget ud der.

Når jeg skriver noget nyt, får jeg ofte sparring af min skrivegruppe og af og til et par andre. Og da jeg var i tvivl om dette indlæg, udvidede jeg kredsen mere end jeg plejede. Meningerne var delte - der var de, der synes det var forfriskende og sjovt at høre om duerne, og der var de, der ikke mente at der var et formål med sådan et indlæg.

Og så var der billederne.

Blogindlægget er krydret med en masse altanbilleder, men var oprindeligt også krydret med et af mig med en nerf-gun. Jeg ved jo, at selvportrætter og billeder af mennesker i det hele taget virker på sociale medier - men var det her for meget? Et par personer, hvis mening jeg sætter stor pris på og har respekt for, frarådede det. Både fordi det brød resten af billedstilen i indlægget, og fordi det gjorde indlægget for fjollet.

(Billedet til venstre var det, jeg endte med at bruge på mit due-indlæg. Billedet til højre var det, der var tvivl om)

Jeg synes det “for fjollet” er ret spændende. Hvad betyder det?
Jeg kan jo sagtens se pointen. Og hvis det var en anden, der postede sådan et billede, hvordan ville jeg så aflæse det? Ville jeg faktisk synes at det er uprofessionelt?

Godt indhold til LinkedIn er fagligt med et drys personlighed

Der findes tusindvis af sociale medier (jo, det er rigtigt!), og de fleste af dem er nicheplatforme. Og så er der de få store, platforme, der er så udbredte, at de næsten er en infrastruktur for mange af os. En ramme for en bid af internettet, med kontakter, skrevne og uskrevne regler og masser af indhold, der passer til vores forventninger.

Facebook, LinkedIn, Instagram og Twitter er nogle af de platforme.

Jeg ved at der er nogle social media-eksperter der mener, at de store platforme arbejder på at adskille sige mere og mere fra hinanden. Hvis man udelukkende ser på platformenes features, så er det ikke tilfældet - der er f.eks. ved at blive rullet stories ud på LinkedIn.

Alligevel har vi en fornemmelse af, hvad det er platformene er til.

LinkedIn er til fagligt indhold, måske med lidt kant. Og det er ret dejligt! Det synes jeg også. Der er stort set ingen feriebilleder, madbilleder - eller fjollede indlæg med folk, der skyder efter duer med nerf-guns!

Der er to slags selvfremstilling på LinkedIn

Vi ved det godt. Vi har en hjemme-personlighed, måske har vi en særlig måde at være på, når vi er på arbejde - og så er der vores social medie-personlighed. Det er jo ikke sådan at vi er skizofrene, men vi tilpasser adfærd til forskellige situationer, efter den kultur der nu er.

I forhold til selvfremstilling på sociale medier taler man om public self og public private self.

Public self er den professionelle fremstilling af en person. F.eks. den måde man skriver om en person på virksomhedens website, den korrekte udformning af ens CV på LinkedIn osv. Man kan også kalde public self den formelle del af ens online-persona.

Public private self er der hvor man strategisk og bevidst formidler bidder af en selv, der er mere personlige og endda private. Det har mere karakter af noget, man ville fortælle sine nære venner - og fungerer derfor rigtig godt som autenticitetsmarkører på sociale medier. På LinkedIn kan det være en emotionel fortælling om at være blevet fyret eller være ledig.

De to typer selvfremstilling har et sæt uskrevne grænser på LinkedIn - og et andet på Facebook. Dvs. rammer og grænser for at være personlig på LinkedIn forholder sig til hvordan vi opfatter platformens formål og vores eget formål med at bruge den platform.

Det betyder, at mit billede af mig, med en nerf-gun (og det billede jeg har valgt som thumbnail til dette blogindlæg) passer til en public private self ramme for Facebook - men ikke LinkedIn.

Påvirker det mit brand, når jeg poster fjollede billeder af mig selv?

Det gør det helt sikkert.

At bruge og måske endda udfordre public private self-rammen, er risikofyldt.

På den ene side kan de, der ser mit indhold, få et indblik i, hvordan jeg er som person, når man møder mig i en arbejdssammenhæng eller en privat sammenhæng. På den anden side kan man få den opfattelse, at jeg ikke er professionel - måske virker jeg irriterende på nogle.

Jeg har normalt ikke nerf-guns med på arbejde, det er klart. Jeg bruger humor og anekdoter i min undervisning - på godt og ondt. Jeg tænker meget over, at min trang til at have det sjovt i hverdagen, ikke må skygge for meget for min faglighed.

Da jeg var chef, var jeg ekstremt bevidst om, hvad jeg skrev på sociale medier, og på min egen blog. I en sådan grad, at det blev en hæmsko for mig, og bloggen tilsidst døde af infrekvens, og jeg blev kedelig på sociale medier. Jeg havde et enkelt ufarligt emne jeg kunne bruge til at tilsætte min profil lidt farve, nemlig slikleksikon.org. Men jeg følte at der var så meget, jeg ønskede at skrive om, som jeg ikke kunne - pga. mit job.

Jeg havde to roller - chefrollen og mit personlige brand, og de to var ikke altid enige. Det var sundt at blive bevidst om, at det jeg skrev påvirkede andre end mig selv. Det kan også være en vild følelse af indflydelse, når det man skriver, betyder noget. Og det kan være deprimerende, når det, man forestillede sig var en lille personlig kommentar, bliver taget som en officiel udtalelse.

Jeg er produktet

Som selvstændig er jeg produktet.

Man køber en pakke af faglighed og personlighed. Mit public private self er det man kalder et brand, når man er en virksomhed.

Og et brand må gerne være troværdigt, tydeligt og skille sig ud fra konkurrenternes. Jo skarpere et brand, jo bedre - men samtidig gør et tydeligt brand også, at ens marked bliver mindre. Man skærer nogle fra, som ikke kan lide brandet.

Så man kan gå efter at være meget for få, eller lidt for alle. En klassisk udfordring, uanset om man er en enkeltkvindesvirksomhed eller en koncern.

Alt hvad jeg poster, er en del af mit brand.
Og da jeg var en del af et større brand, var alt hvad jeg postede også en lille bid af deres brand.

Fjollede billeder - det er da sådan lidt influencer-agtigt

Det er egentlig lidt sjovt at tage den her snak fra den professionelle vinkel!

Jeg var personlig blogger fra 2002-2012, og 10 år med mere end 1500 blogindlæg gør nok, at mit public private self er ret fleksibelt. At poste due-indlægger ville have været fuldkommen naturligt den gang.

Men nu er jeg pludselig bevidst om, at det der med at lave ikke-professionelt indhold, for at folk kan lære mig at kende, er et greb influencere bruger!

Jeg kender mange, der deler deres tilstedeværelse på sociale medier op i privat og professionel. F.eks. ved at have en lukket profil på Facebook og Instagram. Måske giver det en følelse af, at man udelukkende har et public self og så noget, der er helt privat. Det virker udmærket, ser det ud til, men jeg tror ikke man kan slippe udenom, at selv de lukkede profiler er meget stærk selvfremstilling. Det er blot til en mindre gruppe. Så du kan ikke slippe for at have et public private self, så længe du er på sociale medier!

Jeg underviser folk i, hvordan de skal lave indhold, der har et formål. Jeg har min egen indholdskoncept-model, og jeg har skrevet hundredevis af posts for andre, der har en tydelig CTA. Det vil jeg også råde dig til at gøre.

Alligevel deler jeg bidder ud af min person på sociale medier, som virker formålsløse. For at skille mig ud. Men også fordi det giver mange ret sjove samtaler, både digitalt og ansigt til ansigt.

Der er ikke én rigtig strategi

Jeg vil her smide fødderne op på bordet, og afslutte dette blogindlæg uden en konklusion. Jeg tror ikke, at der er én rigtig strategi, en tydelig plan, der skal udføres uge efter uge, måned efter måned. År efter år. Det er muligt, det også har at gøre med at jeg godt kan lide emergente strategier - lad os se hvad der sker, når vi gør noget.

Jeg ved ikke hvad jeg vil sige med det.

Jeg er stadig i tvivl, om billeder som det her er for fjollet til LinkedIn:

Findes der indhold, der er for fjollet til LinkedIn?