Teknisk og social ansvarliggørelse på Facebook

 

X-Factor deltagerne har prøvet det. Politikere som Kristian Hegaard oplever det. Kvinder, minoriteter, debattører, tv-værter og kendisser ved hvordan det er.

At få hadefulde, nedladende og grove kommentarer på sociale medier. 

De får dem fra enkeltpersoner og fra grupper, der er imod dem som personer eller det, de står for. De får kommentarerne i private beskeder og i kommentartråde på egne opslag på sociale medier.

Det er kommentarer som “Luder!”, “Hvor er du grim”, “Gid du falder i havnen og ikke kan komme op”, “Rejs hjem hvor du kommer fra”, “Fede svin” og mere i den dur. Ofte lange kommentarer eller beskeder, der udspecificerer had, vrede og ønsker om dårligdom til modtageren.

Vi er enige om, at det ikke er i orden. Vi ved noget om, hvorfor personer skriver hadske og chikanerende kommentarer til personer de ikke kender online. Vi har indsatser på skoler, arbejdspladser og i organisationer, der skal håndtere det, når der er en, der bliver hængt ud.

Det, der er svært, er at få fat i de personer, der skriver kommentarerne. I en artikel (bag betalingsvæg) for nylig med folketingspolitiker Kristian Hegaard, tager journalisten kontakt til de, der skriver chikanerende kommentarer til folketingspolitikeren, og får lovet et par flade eller en forklaring om, at det “jo bare er for sjov”.

Jeg har selv lavet interviews med personer, der chikanerer brands og enkeltpersoner på sociale medier, og oplever, at de ikke er bevidste om, at de kommenterer i et offentligt rum. De er overraskede over at alle kan se hvad de skriver, og næsten lige så overraskede over, at der er en menneskelig modtager.

Er den digitale forståelse og dannelse ikke bedre i dag, kan man spørge? 

Kan vi ikke forvente, at brugerne af sociale medier ved, at når de liker og kommenterer på Facebook, så kan deres venner potentielt se, hvad de gør?

Det kan vi godt forvente, men det er ikke sådan det er lige nu. Der skal mere til end fag i folkeskolen om digital dannelse og internet-kørekort på aftenskolerne.


Ustruktureret transparens

Sociale medier er transparente på den måde, at når du interagerer, så kan dit netværk se det. 

Det er blandt andet en af de væsentligste drive ift. viralt indhold - vi vil gerne dele og interagere med indhold, der får os til at se gode, kloge eller sjove ud over for vores netværk. Der er social kapital i den attraktive interaktion på sociale medier.

Vi ved også, at der i nogle grupper er status og social kapital i at kommentere aktivistisk, konfronterende og aggressivt på opslag fra politikere, meningsdannere og kendte personers opslag.

Men selvom et socialt medie som Facebook i princippet er socialt transparent - forstået på den måde at dit netværk kan se, hvad du laver - så er det ustruktureret socialt transparent. Det betyder, at jeg ikke kan genfinde en nederen kommentar du lavede for en uge siden på Facebook.

Og det er en stor del af problemet.

Den sociale ansvarliggørelse

En effektiv måde at regulere adfærd på, er den sociale feedback og social synlighed. I mange sammenhænge er der en social ansvarliggørelse af vores handlinger.

Hvis du er til møde i det lokale medborgerhus, og du bliver ved at rejse dig op og råbe grimme ting af ordstyreren, så vil du først blive bedt om at sætte dig ned og vente på din tur, tale pænt og til sidst vil du blive bedt om at gå. 

Der er sociale og kulturelt accepterede rammer for adfærd i bestemte sammenhænge, som vi i fællesskab er med til at håndhæve. Vores individuelle syn på sagen er muligvis forskelligt, men vi vil som gruppe forsøge at opretholde en form, hvor vi alle kan komme til og hvor mødet kan skride frem.

Den social ansvarliggørelse findes også på sociale medier, men den er sværere at få hold på: Det er f.eks. svært igen at finde en utidig kommentar en ven har skrevet til en politiker på Facebook. Det er svært at genfinde den tråd, hvor det gik helt galt - medmindre den er stor nok til at blive til en shitstorm, som alle ser.

Vi har derfor brug for en teknisk, struktureret transparens, der bedre kan understøtte en fælles social ansvarliggørelse.

Sagt lidt mindre akademisk: Vi skal nemt kunne genfinde alle personers kommentarer på Facebook, så personen der har skrevet dem, bliver bevidst om dem og kan stå til ansvar for dem. 


Forslag: Gør det muligt at se en profils samlede kommentarer på Facebook

En af udfordringerne ved had og chikane i det åbne rum på Facebook er, at det hurtigt forsvinder fra feed’et, men ikke fra modtagerens sind.

Det skal balanceres mere, så de kommentarer vi skriver på andres og egne opslag er nemt tilgængelige i en oversigt.

Jeg skal kunne gå ind på min kollegas Facebook-profil og se alle de kommentarer vedkommende har skrevet. En sådan struktureret åbenhed vil betyde, at man som person bliver bevidst om, at alle kan se, hvad man har skrevet - og man kan nemmere blive bedt om at stå til ansvar for det.

Måske lyder det som en ubehagelig offentlig gabestok, hvor din arbejdsgiver, din date og din mor kan snage i hvad du går og laver på Facebook.

Men det findes allerede på et andet socialt medie, hvor det fungerer rigtig godt.

Se andres sociale, digitale aktivitet

På din LinkedIn-profil har du en sektion, der hedder Activity:

Det er en lille oversigtsblok, hvor man kan se det seneste du har liket, kommenteret eller postet. Blokken er lige nu noget man kan slå fra, men burde være en fast blok på alle profiler.

Aktivitetsblokken kan foldes ud, så du kan se aktiviteten mere detaljeret. Under fanen “All activity” kan du se alt jeg har liket og kommenteret de sidste 90 dage.
Og naturligvis mine artikler, posts og dokumenter.


Det er fanen “All activity” jeg mener bør implementeres på Facebook, i en prominent og synlig form på profiler og sider.

Lige nu kan du se en Facebook-profils posts, hvilke sider de følger/synes om, du kan søge i deres opslag på deres tidslinie osv. 

Men der er ikke en samlet visning af deres kommentaraktivitet. Den optræder kun ustruktureret i andres feeds.

Du kan selv finde dine egne kommentarer i din Aktivitetslog, men det giver ingen social og kulturel ansvarlighed.

Synliggørelse er ikke nok

Det er klart, at den type synlighed på andres adfærd ikke helt er nok.

Vi skal også sammen blive bedre til at gribe ind, når vi ser chikane, digital mobning, hadefuld tale og anden ukonstruktiv adfærd online.

Det er effektivt, når den social regulering kommer fra nogen man kender. En kollega, ven, familiemedlem eller en nabo. Når der er nogen, der siger: “Hey, det der er ikke ok.” Og måske endda viser personen, at det ikke har status at være aggressiv, hadsk og nedladende online - tværtimod, det er den sikre vej til aldrig at få en date!

Det er vigtigt at gøre noget. Vi lærer vores børn at de skal sige fra over for mobning i skolen, vi ved at vi skal gribe ind eller ringe efter hjælp, når vi ser en person få bank på gaden. Det gælder også hadsk adfærd online.

Når man møder hadsk, truende, nedladende, chikanerende adfærd online, så anbefaler jeg at gå frem efter disse fem trin:

  1. Kald det. Gør opmærksom på, hvordan du læser kommentaren. Skriv f.eks. “Jeg mener du chikanerer/mobber/truer”. Du skal vise, hvordan det bliver læst og set

  2. Undersøg det. Det bedste forsvar er et spørgsmål. Spørg personen hvad de mener, hvad deres hensigt er. Hvad de prøver at opnå. Giv dem muligheden for at formulere sig bedre. Skriv f.eks. “Din kommentar til politikeren ligner en trussel. Er det meningen?”

  3. Sig det. Hvis det er dig selv, der bliver udsat for chikane online, hadske eller nedladende kommentarer, så skal du vide, at du ikke skal stå alene med det. Sig det til nogen. Bed om støtte. Eller skriv direkte: “For mig føles det som had og chikane”

  4. Meld det. Kommentarer der er trusler eller opfordring til vold, skal f.eks. meldes til politiet. Had og nedladende kommentarer kan anmeldes til platformen. Gør det. Hver eneste anmeldelse hjælper. Anmeld dem, du selv bliver mødt med - og anmeld dem, som andre modtager.

  5. Støt op. Det er voldsomt at blive udsat for hadtale, chikane og digital mobning. Nogen føler skam, angst eller stress. Vis dem, at du ser hvad der sker og støt dem. Du kan like alle kommentarer og posts fra den angrebnes profil, skriv en besked bagom eller noget helt tredje. Det betyder meget, at der er nogen der bevidner det, der sker. Hvert lille hjerte hjælpe!


Vi kan løse den her type udfordring ved en kombination af teknisk og social ansvarliggørelse.

Den tekniske skal Facebook (og andre sociale platforme) stå for, den sociale skal vi selv klare.


—————————————-

Andre artikler om samme emne:










 
Katrine Thielke