Året 2020 set fra en enkeltpersonsvirksomhed
“Hej Katrine, hvordan går det? Jeg har kun et lille budget, men skal vi ikke lave et webinar? Så sker der da lidt!”
Det var en kontakt fra en konference, der ringede. Det var kort tid efter nedlukningen, og året var gået fra 100 til nul på ingen tid.
Jeg blev rørt og glad for hans (og flere andres) opkald.
Alle år er noget særligt, men 2020 var nu lidt mere særligt end de fleste.
Men hvis nu man stiller skarpt på alt det, der skete, der ikke handlede om det-der-I-ved-nok, hvordan kan jeg så beskrive 2020, fra en enkeltpersonsvirksomheds perspektiv?
Som jeg ser det, er der et personligt og fagligt perspektiv.
Og så er der et økonomisk blik. Den økonomiske gennemgang ligger til sidst i teksten, for den er nok ikke for alle. Hop ned til 2020 i tal.
Den hurtige status (til de, der ikke orker hele indlægget)
Sådan her føltes året 2020:
2020 var året, hvor jeg (ligesom alle andre), måtte lave alle planer om og tilpasse mig.
Som selvstændig er man vant til at det går op og ned. Opgaver falder væk, nye kommer til. Det skal man være indstillet på, og det trives jeg fint i. Jeg havde blot ikke indregnet, at så meget faldt væk og at alt stod stille i flere perioder. Det tror jeg meget få mindre virksomheder er klar til.
Jeg har heller aldrig været dygtig til opsparing, så min buffer var relativt lille.
Når jeg ser på året, så ser jeg det kæmpe chok i marts.
Derefter en kort nedslået pause. Og så heftig aktivitet.
Der har været nogle nedslående perioder (tak, netværk, for at holde mig oppe), men aldrig lammelse eller stilstand.
2020 var som en fødsel. Nu hvor det er overstået, synes jeg der kom noget meget smukt ud af det. Og jeg har (næsten) lykkeligt glemt hvor rædselsfuldt det var.
De to opgaver, der holdt mig oppe
Da nedlukningen kom, blev alt udsat eller aflyst. Det tog cirka 10 dage for det hele af blive afviklet.
Efter de ti dage var der kun en uafklaret opgave på min liste: Kampagnen for Familie & Alkohol, under Broen til Bedre Sundhed, som jeg få dage inden nedlukningen var blevet onboardet på hos Reload af Jonas Juhler og Morten Gade.
Jeg tænkte at den nok også ville blive udsat, men Gitte og Annette, der var kundens team, mente at den aktuelle krise gjorde kampagnen om muligt endnu mere relevant.
Så mens alt andet gik i stå, kløede vi på. Det ene fysiske møde i starten af marts, blev den eneste gang vi mødtes fysisk. De følgende måneder holdt vi til gengæld utroligt mange digitale møder, og fik lavet en kampagne, som jeg er stolt af.
Jeg er stolt, fordi kampagnen havde effekt og fordi et af resultaterne blev en interessant rapport om, hvordan man kan lave lokale kampagner om sårbare emner. Den kan du hente og læse lige her - så får du også noget fagligt ud af det her blogindlæg 👇🏽
Den anden opgave der holdt mig i gang, var DMJXs beslutning om at konvertere de fysiske kurser til digital undervisning.
Det ene forløb var allerede i gang, det andet startede og sluttede digitalt. Jeg byggede straks “hjemmestudie”, læste op på mulige formater, sparrede med alle der gad, og brugte i det hele taget en hel masse udviklingstid på at få det til at fungere - hvilket virkelig var godt givet ud!
Den gang troede jeg måske lidt, at nedlukningen ikke kunne vare så længe. Jeg tog fejl.
Gudskelov var læringen ikke spildt, og jeg regner det for en af mine mest produktive og lærerige perioder i lang tid.
Tak til de tålmodige og læringslystne kursister. Det var fedt, at I sagde ja til det digitale.
Den selvlærte Zoom-pedel/konferencier
Jeg kan godt lide (ny) software, og har generelt en høj teknologi-tolerance. I 2020 fik jeg dog så hatten passede! Jeg har aldrig haft så mange licenser, og skiftet mellem så mange SSO-logins i løbet af en dag.
Der kom dog også noget uventet ud af min teknologi-tolerance. Et nyt, overraskende forretningsområde - som nok ikke har så lang levetid, dog.
Det startede med at jeg på opfordring delte nogle ideer til digitale workshop-formater, og endte med at jeg for to kunder har været en slags Zoom-pedel på en række møder.
At være Zoom-pedel betyder at man er en slags teknisk vært. Man hjælper førstegangsdeltagere ombord i teknikken, byder ind i det digitale rum, sørger for tekniske skift og instrukser. Og er i det hele taget garant for, at teknikken fungerer, så deltagerne kan føle sig trygge ved blot at holde møde.
I nogle tilfælde har jeg også været Zoom-konferencier på stormøder, der krævede digital ordstyring.
Det er lidt tilfældigt at jeg endte der, men det kom sig nok af, at jeg selv måtte omstille mig lynhurtigt i marts, måtte læse op på alt teknik og forskning om digitale møder, og derfor var en en hestemule foran mine kunder.
Jeg føler mig lidt som en tv-vært, når jeg for tyvende gang siger: “Velkommen til nye mødedeltagere! Jeg hedder Katrine - det er mig med den grønne baggrund. Hvis du kan se og høre mig, så er du klar til at deltage i mødet!”
Det er ret hyggeligt! Og uvant ikke at have noget fag-fagligt ansvar.
Den værste faglige nedtur: Bogen
Inden nedlukningen var jeg gået i gang med interviews, med at læse og med de første noter til bogen “Influenter - når mennesker er medier”. Jeg fortsatte interviews et par måneder ind i nedlukningen, men så ramte jeg en mental mur. Jeg skulle redde min forretning, og det giver jo mening - meeeen jeg har før skrevet bøger under enormt pres.
Den er ikke færdig. Hold kæft hvor er det træls. Jeg har alle mulige forklaringer. Bottom linie er, den er ikke afleveret.
Jeg har genoptaget den nu, og lavet en plan. Og jeg har genfundet begejstringen for den - men altså, hvor er det ærgerligt! Det ville jo være perfekt at åbne foråret med en boglancering.
For hunde, hvor jeg ærger mig!
2020 gjorde ondt, men var også kærligt
Jeg lærte meget i 2020. Det var nød, der lærte nøgen kvinde at spinde. Og væve. Og lidt til.
Jeg tager en hel del nye færdigheder med mig i 2021.
Egentlig ændrer det ikke min virksomheds fokus, nemlig direkte digital kommunikation.
Og det ændrer heller ikke på, at jeg tror på, at man ikke skal være for fokuseret og smal. Det, der reddede mig i år, var bredden i min erfaring og viljen til at lære nyt.
Mentalt var det hårdt. Der var gode dage og der var dage, hvor jeg frygtede at jeg måtte sælge min lejlighed eller tage et job. Forstå mig ret, jeg har et privilegeret arbejds- og privatliv! Jeg har familie og venner, der ville hjælpe mig økonomisk og praktisk. Jeg har valg. Det var der andre der ikke havde.
Men det nev alligevel.
Jeg følte mig støttet af familie, venner og netværk. Og jeg fik nye venner!
Jeg har nu også en helt anden åbenhed for at ringe til nogen, jeg ikke kender ret godt. Og til at tage en sludder på en time med en vildt fremmed.
2020 i tal
Fra et økonomisk synspunkt, hvordan gik det så i alletiders annus horribilis?
Det var ikke så slemt som jeg troede det ville blive
Indrømmet, der var perioder, hvor jeg synes det så ret sort ud.
Særligt trælse måneder var marts, juli, august og oktober. Der var der mentalt ikke båndbredde til meget, og forretningsmæssigt også lidt smalt.
I oktober var pipelinen så relativt lille, at jeg blev alvorligt bekymret.
Men så satte markedet ind med en spurt og november og december reddede bogstavelig talt året.
På et tidspunkt (september) lå jeg med en omsætningsnedgang på knap 30%, men jeg ender ganske pænt på året. At have en omsætningsnedgang på kun 9% må vel nærmest anses for et normalt udsving - selv om løverne i Løvens Hule nok ikke ville være imponerede.
Det skal siges at mit oprindelige 2020-budget blev nedjusteret i marts, sammen med opsigelse af alle abonnementer, afbetalingspause på mit andelslån i 6 mdr og pause på pensionsindbetaling.
Det justerede budget nåede jeg.
I virkeligheden var aktiviteten i virksomheden den samme. Nye og gamle kunder, nogenlunde det samme antal fakturaer som jeg plejer. Så, det samme - bare lidt mindre og mere ulige fordelt, må konklusionen være.
Men det føltes bare …. kaotisk.
Udsvingene ligner sig selv
Det var et år med mange bølgedale.
Men hvis jeg ser lidt mere køligt på det, så ligner 2020 faktisk de andre år fuldkommen - det ligger bare lidt lavere omsætningsmæssigt.
Her har jeg sammenlignet omsætningen på månedsbasis over tre år:
I år var hvert dyk ned i en bølgedal meget følsomt. Og hver stigning føles for god til at være sand.
Da nedlukningen kom, forsvandt min pipeline stort set, på nær nogle få opgaver. Diagrammet her viser, at jeg faktisk fik konverteret det meste til digitalt, erobret nye opgaver, og fik en juni, der næsten lignede 2019.
Diagrammet viser ikke, hvordan det føltes. Men det er rart at se, at udsvingene faktisk ligner sig selv.
Mange bække små og et par åer
Min forretning har altid levet efter en “mange bække små”-strategi.
Dvs. mange små og mellemstore opgaver, og lange kundeforhold. Og så ind imellem et par større projekter.
Det fungerer godt for mig - måske fordi det også var sådan jeg blev konsulent-opdraget, da jeg i sin tid startede i Advice A/S. Mens jeg var der, skiftede strategien til en storkunde-strategi, og det kender jeg flere enkeltpersonsvirksomheder der også gør. Og det har sine fordele med få store kunder, det er klart.
Jeg synes nu også at der er mange fordele ved “mange bække små”, ikke mindst når der er krise. For det første har jeg mange aktive kontakter. For det andet er min tid mere fleksibel - så jeg kan nemmere tage nye kunder ind, når jeg ikke har solgt 3-4 dage om ugen i 6 måneder til én kunde. Og hvis en kunde falder væk, så er de sjældent så store, at det ødelægger min forretning.
Derfor er det nok ikke underligt at fordelingen af det økonomiske omfang af mine kundeforhold ser sådan her ud:
Langt de fleste af mine kunder lægger mellem 7.500 og 50.000 kr om året hos mig. Det dækker over mange forskellige opgaver - foredrag, workshops og korte forløb, klippekort og min nye ydelse Zoom-pedel.
15% af mine kundeforhold er over 50.000 på årsbasis. Det er større projekter eller freelancekontrakter. I år var det en kampagne via Reload for Broen til bedre sundhed, der løb fra marts til november, to freelancekontrakter på at skrive indhold og tekst, undervisningskontrakten med DMJX og et enkelt længere rådgivningsforløb om sociale medier.
Ikke overraskende fylder netop de store kundeforhold en væsentlig del af min omsætning. Men de mellemstore fylder 40% af omsætningen. Og man kan vel konkludere fra det, at min strategi lykkes.
Omsætning og tidsforbrug følges endelig ad
I starten af min forretnings levetid kæmpede jeg meget med at det jeg brugte tid på, ikke var det jeg tjente penge på. Det har været et tema jeg har diskuteret med mange, i lang tid, ad mange omgange.
Jeg vil her sige tak til Leon Ravnborg, der lærte mig om A og B kunder, til min netværksgruppe SEDA, der opfandt begrebet mellemgaver (ting, der hverken er pro bono eller ordentlig betalt) og til mine forretningsmæssige forbilleder Charlotte Knutzen, Sara Redin og Nana Dall. Og Reduan!
I 2016 og 2017 lavede jeg lagkagediagrammer, der viste hvad jeg brugte tid på og hvor omsætningen lå:
Den korte konklusion på lagkagerne er: Ubalance.
Men se nu, hvad der er sket siden 2017. Lagkagerne er ikke i overenstemmelse, men det begynder at ligne noget.
Jeg har inddraget pro bono siden starten af mine opgørelser, men det skal siges at jeg ikke har indregnet markedsføring (dvs. at skrive blogposts og SoMe-posts) og at skrive bøger. Det snupper også en del tid.
Kategorierne undervisning, sociale medier og kommunikation indeholder stort set det samme som tidligere år. Sociale medier og kommunikation burde slås sammen til en kategori, da det dækker over kampagner, kommunikations/social medie-strategier, indhold til sociale medier og web, foredrag, sparring og analyse.
Krise-kategorien er udvidet med CM (community management). Tidligere har kategorien også indeholdt at skrive forslag og udarbejde taktikker til håndtering på sociale medier, men de sidste par år indeholder krise også at jeg har hænderne meget direkte på tastaturet for kunderne. Ind i mellem midt i krisen, andre gange mere som bagvagt om aftenen eller vikar i nogle uger, mens det faste team holder fri.
Digital var tidligere en rolle der indeholdt brugerinvolvering, analyse, test og PL/PO-rollerne. I år har det været mere rent UX (strukturere en landingpage eller et intranet) og en hel del digital facilitering af workshops og events.
Og den mystiske nye ydelse: Zoom-pedel! Laver du virkelig sådan noget, tænker du måske. Ja da! Jeg lærte tidligt i min konsulentkarriere, at man ikke er for fin til nogle typer opgaver. Der er opgaver man ikke er kvalificeret til, det er klart. Men der er ikke noget arbejde der er finere end noget andet.
Og det leder mig til det næste. I hvor høj grad løser jeg operationelle, taktiske og strategiske opgaver?
Jeg elsker rugbrød og kage lige meget
“Det er jo bare rugbrød”, sagde min nye kunde, næsten undskyldende om den stak tekst jeg skulle i gang med at redigere.
Jeg elsker rugbrød. Jeg kan ikke leve af kage alene.
Oversat til min forretning - jeg bliver ikke en god rådgiver af kun at lave strategi og sjove indholdskoncepter. Jeg bliver bedre til at rådgive, når jeg også selv har været med til at skrive indholdet, redigere teksten på landingpagen, set resultaterne af kampagnen og justeret annoncerne.
Så, hvis jeg kigger på årets kunder, hvad har jeg så lavet for dem af rugbrød og kage? Eller rettere, hvor meget var primært operationelt, taktisk eller strategisk?
Ikke overraskende er det meste af det jeg laver taktisk.
Det betyder at mine kunder overvejende godt ved, hvor de skal hen - men de ved ikke hvordan de skal få det til at ske.
Så det jeg oftest bliver spurgt om er:
“Vi skal X - hvordan gør man det?”
Mindre ofte bliver jeg spurgt hvor de skal hen og om jeg også kan gøre det for dem.
Det er klart, at flere opgaver befinder sig på alle tre niveauer. Så, for eksemplets skyld kan man også vise det sådan her, med eksempler på opgaver jeg har løst i år:
Konklusionen på den økonomiske side af 2020 må være: Det gik egentlig ok!
Og jeg har sjældent ligget så stabilt på fordelingen af timer og omsætning.
Der er ikke noget som en gang krise til at få en til at sætte pris på det, der faktisk fungerer.
Tak for showet, 2020.