Sådan laver du godt indhold på sociale medier - "Bo Godt"s indholdsspecialist afslører hemmeligheden bag deres succes

Hvad er godt indhold på sociale medier?

Et muligt svar er: Indhold på Bo Godts Facebook-side.

Bo Godt er BL - Danmarks Almene Boligers beboerblad, digitaliseret og bragt til live på Facebook. For nogle år siden var bladet fysisk, og blev delt ud til alle de, der bor alment i Danmark. Men det blev ikke læst (nok) og gav egentlig ikke en tilknytning til BL. Som en organisation der repræsenterer de omtrent 1 mio. danskere der på alment, var der behov for at kunne mobilisere dem og for at gøre deres stemme tydeligere.

Derfor omlagde BL beboerbladet til det, der nu er en Facebook-side, et nyhedsbrev og et website - hvor Facebook-siden helt klart er flagskibet. Bo Godt har en egen, lille redaktion, og jeg har talt med Jannik Roos Jacobsen, der er indholdsspecialist på siden.

Hvad er det, der gør deres indhold godt?

Det vil jeg gennemgå i denne artikel, med god hjælp fra Jannik selv.

Bo Godt handler ikke om organisationen - det handler om et større emne

Det første greb, der gør siden (og indholdet) godt er, at afsættet er i et samtaleemne, der til tider er større end organisationen BL. I stedet for at handle om organisationens emner, tager siden afsæt i beboernes emner.

Jannik fortæller:

Så, siden handler om det at bo. Det er et emne, som alle kan have en interesse i - uanset om man bor alment eller ej. Bo Godts indkredsning af emnet er skarp - det handler ikke om interiør, indretning og de materielle ting. Det handler om det daglige i at bo, bo sammen i et område eller fællesskab, og måske endda i et samfund. De adskiller sig også fra ejendomsmæglernes definition af det det bo, som ofte handler om selvrealisering, familien og det langt mere individuelle.

Bo Godts fortælling om at bo er den inklusive, fællesskabsorienterede og til tider praktiske samtale om at bo - og få det til at fungere.

Bo Godt taler, så alle kan forstå det

Bo Godts indhold er skrevet og talt, så alle kan være med. Igen, det er på beboernes og på borgernes præmisser. Med en særlig indsigt i, hvordan man taler om de sværere politiske emner og store dagsordener, uden at gøre sproget komplekst.

Som redaktion er de meget opmærksomme på ikke at skrive eller tale det, Jannik kalder alment swahili.

Se f.eks. anslagene på de tre opslag nedenfor. Der er luft i teksten, og emojies bliver brugt til at understrege pointen i teksten - ikke som pynt, som man ellers godt kan komme til.

Langt de fleste posts starter også med en følelse eller noget der nemt kan blive til en følelse. Klamt, snyd og fantastisk i disse tilfælde.

Når man lærer Bo Godts posts at kende, finder man også ud af, at der ikke skjuler sig ekstra budskaber under folden, eller på anden måde er dobbelttydighed. Det betyder, at man som bruger kan like, dele eller kommenterer, uden at læse det, der bliver linket til eller uden at se videoen. Man kan reagere umiddelbart, uden at skulle analysere eller forstå.
Det er en klassisk fejl at ville for meget i sine posts - have mange informationer, flere typer opfordringer eller ikke have samspil mellem tekst og billet/video/link. Det har Bo Godts indhold - læg særligt mærke til, hvordan den første linie i deres linkposts kan læses sammen med linkets titel.

Brugen af beboere, der ser ud på os fra billederne og videoerne er også et godt kommunikationsgreb. De ligner ikke rigtige mennesker, de ER rigtige mennesker, som man kan se sig selv i.

Og så bruger Bo Godt kommentarsporet aktivt. De følger op på den levende dialog Og de er rigtig gode til at supplere deres hovedpost med ekstra materiale i den første kommentar, som her, i forlængelse af posten om Lines familie der skralder (første posts lige ovenfor):

Her er det en relevant artikel, der supplerer posten. Andre gange kan man hente deres beboerhåndbog eller skrive sig op til nyhedsbrevet. Ved at gøre det, får man som bruger en samlet oplevelse af indholdet, man får samlet permissions og det er i det hele taget maximering af det indhold, der nu en gang er lavet.

Bo Godts indhold handler om beboernes hverdag og de særlige beboere rundt om i landet

Nogle af min favoritter blandt Bo Godts indhold er de fantastiske portrætter! Jeg ved ikke hvem jeg er mest vild med, faktisk - der er så mange herlige personager i Bo Godts univers.

Det geniale greb i fortællingerne er, at den som portrættet handler om, får lov at tale meget, og intervieweren er meget lidt til stede - pånær når den portrætterede taler om eller direkte til intervieweren, og derved drager vedkommende ind i historien. Det er meget følsomme og respektfulde portrætter, der viser den enorme mangfoldighed i landets almene boliger.

(Klik på billederne for at besøge de respektive opslag & videoer)

Udover det, så har Bo Godt en række engagements-formater, som er ret hyggelige. De handler om hverdagens mange dilemmaer, måske særligt når man bor i en etageejendom.
Du vil gerne vide, hvad skal du gøre, hvis du kan se ind ad din genbos videoer og vedkommende er nøgen? Hvad så, når naboen fylder opgangen med sko? Eller værre endnu - skrald? Bo Godt, og alle de engagerede brugere har din ryg. Tjek kommentarsporene!

Eller hvad når der er generalforsamling eller en anden slags møde, og der er en træls tone?
Eller hvad nu - oh gys! - hvis naboen har lagt en julegave til dig på måtten? Eller du gad virkelig godt at undgå at skulle sige godt nytår/god morgen/god jul til dine naboer?

Intet emne er for stort eller småt, og det er en del af sidens styrke.

Ind i mellem kommer der naturligvis også noget politisk indhold på banen, eller noget, der har mere oplysende karakter. Redaktionen er dog meget bevidst om, at det ikke må fylde for meget.

Jannik taler om, at der skal være den rette ratio af “kattekillinger” til “levertran”.

Alt det praktiske: Hvad skal der til for at lave indhold som Bo Godt?

Inden du kaster dig ud i at lave indhold som Bo Godt, så er det ikke de nære, praktiske spørgsmål du skal stille dig selv først.

Allerførst handler det om vilje, mod og ambition.

Det BL har gjort er at turde satse. I sin tid var det kommunikationschef Rasmus Breum Mariegaard (der nu er et andet sted), der var klar til at nedlægge bladet og lade historierne finde vej i et meget større samspil med brugere og beboere.

Dernæst turde BL tage det store emne (at bo), for at give større mulighed for identifikation og medejerskab hos brugerne af siden. Og så har man været ambitiøs nok til at sætte ressourcerne af til det. Der er en egen redaktion for siden. Redaktionsmedlemmerne løser også andre opgaver, men tiden er sat af til at få siden til at løfte sig.

Det handler også om målgruppekendskab. Og viljen til at lade målgruppen blive hørt og set. Mange organisationer begår den fejl, at de har en hel masse de gerne vil sige og oplyse brugerne om - men de glemmer at undersøge, om målgruppen nu egentlig er så interesseret i at blive belært.

Bo Godt er ikke en side med budskaber, det er en side med samtaler.

Sidst, men ikke mindst, så er indholdet lavet med delbarhed for øje. Det vil ikke være mærkeligt at dele deres videoer ind i beboergrupper, på andre sider, hos andre organisationer. Historierne er generøse, forstået på den måde, at det hverken er BL eller Bo Godt der dominerer, så man føler sig spændt for en vogn, hvis man deler. Der er social kapital i deres indhold. Dét er også godt tænkt.

Okay, lidt praktiske kan vi nu godt være her til sidst.

Jannik, hvor lang tid tager det at lave en post til Bo Godts Facebook-side?

Hvis du vil høre mere fra Jannik, og se mere af hans arbejde, så følg ham på LinkedIn. Han deler jævnligt indsigter og overvejelser om social media-managerens hverdag, og Bo Godts produktioner.

—————————————-

Artiklen er lavet til kurset “Indhold på sociale medier”, som en del af kursets ekstra læsestof.

Se også serien om godt indhold på Instagram, lavet til samme kursus, sammen med underviser og Instagrammer Mette Willert.