Sådan håndterer du rygter på sociale medier (uden at falde for lokkemaden)

De fleste kendte personer har prøvet det: Der florerer bunker af historier og rygter om dem i lukkede grupper og på platforme som Jodel. Alt fra, at de har været bortført af marsboere, til hvem de angiveligt kyssede med i byen sidste weekend.

Nu da #metoo-opgøret har fået rigtig fat i Danmark, vælter der både skeletter og rygter ud af skabet. Aldrig har jorden været så frugtbar for historier om magt, ord og berøringer som nu.

Man kan mene meget om #metoo-opgøret (jeg mener at det er nødvendigt), selvom det også er ubehageligt. Og der vil uværgeligt være nogen der føler sig, eller er, uretmæssigt ramt af rygter, særlig på sociale medier.

(Læs også: Hvordan føles det at blive hængt ud online?)

Så, hvad gør man?

Helt kort skal du ignorere platforme, der tillader anonym debat, og tage Facebook, LinkedIn og Twitter alvorligt.
Du skal lytte, når dit netværk gør dig opmærksom på et rygte.
Så skal du blive på din egen banehalvdel (og egen platform), hvis du vælger at give et svar.
Og det svar skal være køligt og sobert.

ignorér platforme med anonyme profiler

Start med at søge efter rygtets udspring. Hvilken platform befinder rygtet sig på? Hvor er det først publiceret? Hvor bliver det delt og spredt?

Rygter kan starte som en privat Messenger-samtale, men på et eller andet tidspunkt er der en, der laver en post eller en kommentar, der er den første offentlige tilstedeværelse af rygtet.

Hvilken platform rygterne spredes på, er afgørende for, hvor alvorligt du skal tage det. Snakkes der om dig på 4chan, 8chan eller Jodel, blandt anonyme profiler, så skal du tage det langt mindre alvorligt end hvis navngivne, ægte profiler skriver om det på Facebook, Twitter eller LinkedIn.

(4chan og 8chan er henholdsvis et imageboard og et forum, hvor grænserne for, hvad der må postes er meget vide. Særlig 8chan er kendt for at huse ekstreme grupperinger. Jodel er et socialt medie, hvor man er anonym. Det var tænkt som et sted, hvor man kunne bede om hjælp om alt og tale om alt - og særligt det sidste har ført til lange sladdertråde. Jodel har tidligere haft en ret fri moderation, men har efter den nylige kritik oppet sig en del)

Det afgørende er, om der er anonyme afsendere på rygtet. Er der det, kan det være lokkemad - til dig, til journalister eller dine kolleger. Det øjeblik du reagerer på et falsk rygte fra en anonym profil, er du med til at gøre rygtet en historie.

(Se eksempler på Jodel-rygter i denne samling fra TV2)

Det kan naturligvis ske, at en person har læst et rygte om dig, og gentager det på Facebook. Kilden er stadig anonym, men med-fortælleren har et navn - og den person kan du stille til ansvar og udspørge om deres grund til at videregive netop det rygte.

Så kort sagt: Platforme med primært anonyme profiler skal du bruge så lidt tid på som muligt. Giv ikke nogen svar på platforme, skriv ikke om det på egne kanaler.
Det øjeblik rygtet vandrer til ægte profiler på mainstream-platforme, så er det en anden situation. Og så skal du til at kigge på, hvem det er, der taler om dig.

tag dit eget netværk alvorligt

Et vigtigt spørgsmål at stille sig selv er: Hvem er det, der kender til rygtet og taler om det?

Hvis mennesker du kender og har en relation til, begynder at videresende rygtet til dig, udspørge dig om det og siger: “Kan det her passe?” - så skal du sandsynligvis reagere. Når rygtet bevæger sig ind i dine egne cirkler, din egen branche og blandt dine egne venner, så må det adresseres.

Hvis det derimod er en afgrænset gruppe mennesker, f.eks. i et lukket digitalt rum på Facebook, der har en fest med et rygte om dig - så skal du nok lade det ligge. Det kan være en aktivistgruppe, en pressionsgruppe eller blot gossiplystne personer på Jodel, der lader en fjer blive til en flok kaglende høns. Hvis de mennesker ikke er vigtige for dig, ikke kan påvirke dit virke og du aldrig kommer til at møde dem - så lad dem snakke.

Se kritisk på rygtets karakter

Rygtets indhold er også vigtigt for, om du skal handle på det. Nogle typer rygter er ganske enkelt for alvorlige til at sidde overhørig - alt hvad der handler om kriminelle forhold, skal enten kræves taget ned eller man må tage en injuriesag. Det er klart.

Det er alt det i gråzonen, der er det svære. For ganske få år siden ville man ikke nødvendigvis svare på vage rygter om uønskede tilnærmelser til en firmafest. Det er noget andet nu.

I den anden ende af skalaen er der rygter der er så indlysende åndssvage, at selvom der måtte være nogen, der tror dem - så må de om det. F.eks. at man er en forklædt marsboer. Men det kan være ekstremt svært at afgøre, hvorvidt rygtet om at en mand ynder at klæde sig i sin kones tøj kan blive stort - for i en tid med radikal åbenhed, kan selv private præferencer blive krævet lagt frem.

Så det er muligt at du mener, at rygtet er åndssvagt - men hvad er konteksten og miljøet det indgår i? Hvordan er debatklimaet lige nu? Hvilke temaer taler alle om?

Tal for dig selv - spin er yt

Hvis du er nået frem til, at rygtet har bredt sig til flere mainstream-platforme, at det bliver talt om og skrevet om, åbent af navngivne, ægte profiler - og at emnet er potentielt skadeligt - så skal du gøre noget.

Det du ikke skal gøre, er at lade som ingenting og håbe det går væk. Det gør det ikke. Du kan nægte at svare på det i meget lang tid, men det vil klistre til dig som en burre.

Alle andre spintaktikker er også yt - f.eks. at skifte emne (whataboutery), prøve at skyde emnet tilbage på afsenderen (“hvad med dig selv?”) og al gaslighting.

Lad være med at tale udenom. Lad være med at give et politikersvar. Og lad være med at beklage dig.

Adressér rygtet koldt og sobert

Den bedste taktik er at adressere rygtet helt køligt. Hvis du ønsker at give udtryk for dine følelser i forbindelse med rygtedannelsen, så skriv det uden overdrivelse, uden udråbstegn og uden indignation. Det skal være sobert. Det skal være det modsatte af rygtet.

Det skal også være uangribeligt og tydeligt. Så det er ikke nok at skrive at man er vred eller ked af rygtet. Man skal skrive, hvorfor det ikke er sandt. Christian Friis-Bachs opslag i forlængelse af rygter om seksuelle krænkelser i et tidligere job, er et godt eksempel.

Og hvis der er brug for at give en undskylding, så giv en rigtig en. Ikke en “undskyld hvis du opfattede det sådan (hvilket i øvrigt er forkert)”-undskyldning, som er værre, end slet ikke at få en. Se at få svesken på disken, og kryb ikke udenom.

Dit opslag er dit fluepapir

Når først det er gjort, så kan du tillade dig at henvise alle der spørger, til dit opslag. Tænk på det som dit eget fluepapir - alle, der ønsker at forholde sig til sagen eller give en kommentar, kan gøre det der. Der vil muligvis sidde en del fluer fast på papiret (og rygtet), og de kan tage snakken i det kommentarspor.

Det betyder, at du nu forhåbentlig ejer debatten - den bor ikke et andet sted, hvor du ikke kan se eller deltage i den. Det er muligt at det ikke bliver en køn debat, men den bliver anderledes, fordi deltagerne nu taler med dig, personligt, og ikke om dig i et privat forum. Du kan spørge dem om dokumentation for deres påstande, du kan stille dem til ansvar for deres ytringer - for det foregår i dit digitale rum.

(Læs også: Sådan svarer du kritiske fans)

Når alt det så er sagt, så kommer vi nok ikke uden om rygtedannelse. Det har altid eksisteret. Men vi skal til at vende os til viraliteten i det skrevne. Lidt småsladder over en kop kaffe, som ingen kan huske den faktiske formulering af, er noget andet end det skrevne, digitale rygte, der kan deles, screendumpes og manipuleres i én uendelighed.

Så pas på hvad du skriver :) Det kan deles.