Få svaret: Skal man svare på alt, der kommer i kommentarfeltet?
Behøver man at svare på alt - selv de mest uhøviske emojier? Det spørger en SoMe manager fra en medlemsforening om.
Maia mener, at det kommer an på, hvem det er, der kommenterer. Er det dine medlemmer eller andre målgrupper, der er vigtige for dig - så er det en god idé at svare. Men hvis andre bruger dit kommentarspor til deres egen agenda, behøver du ikke bruge tid på det.
Katrine tænker, at enhver kommentar er en ressource - selv en pilrådden emoji på Facebook. Ved at svare, får man adgang til at kommunikere til brugerens netværk. Men indrømmet - det kræver lidt tid og overskud at finde et godt svar på en sur emoji, der står alene.
Se videoen får at høre detaljerne - blandt andet mulige svar på en bræk-emoji :)
“FÅ SVARET” ER EN VIDEOBREVKASSE LAVET AF KATRINE EMME THIELKE OG MAIA KAHLKE LORENTZEN
Maia er specialiseret i digital kultur, online had-fællesskaber og digital chikane. Hun har fulgt manosfæren i mange år og er en erfaren taler og oplægsholder. Hun er en del af Cybernauterne.
Katrine er specialiseret i community management, håndtering af digitale kriser og træning af teams i digital kundeservice. Hun er en erfaren underviser og oplægsholder.
Sammen med Nana Dall har Maia og Katrine skrevet bogen “Kan trold tæmmes” om digital debatkultur.
Skriv til “Få Svaret” på katrine@thielke.dk og maia@cybernauterne.dk