Hvad skete der lige?

Jeg plejer at være stabil med mine blogindlæg og årsafslutningsposts, men 2022 gik nærmest i glemslen, og her står jeg ved udgangen af 2023 og tænker… hvad har jeg egentlig lavet?

Jeg ved godt hvad der har taget fokus: Masteruddannelse og privatlivet.

Og virksomheden Katrine Thielke har nok ikke helt været på top tre i mit hoved. Men den findes jo, og der skal rapporteres! Ikke fordi der er nogen der står og savner den rapport, men fordi det er godt at løfte sig lidt op og anerkende året der gik.

Du var sgu god nok, 2023!
(2022, du var noget mere en blandet fornøjelse, men jeg er taknemmelig for dig alligevel)

I år er der tre afsnit:

Året i bløde linier
Fem ting jeg har lært i år
Ønsker for 2024

(Se 2021, 2020 og 2017 for baggrund)

Året 2023 i bløde linier

Vi springer let og elegant 2022 over som tegning. Men jeg må sige, at selvom helbredstilstanden hører privatlivet til, så kan man ikke løbe fra at sygdom påvirker arbejdslivet en del. Jeg baksede med noget autoimmunt i 2022 og det havde eftervirkninger ind i 2023. Og jeg har lært at min tilgang til sygdom godt kan minde om en midaldrende mand, der først ringer til lægen når den er rigtig gal. Anyways, der kom langsomt styr på det, og alt er godt. Men I guder…. der er meget krop at tage stilling til når man ikke længere er midt i tyverne. Forstår godt ældre mennesker, der kan tale helbred og udveksle dårligdomme i timevis.

Tegningen her har derfor nogle skraverede dyk, hvor jeg prøvede at ignorere at jeg skulle gøre noget. Og lade som ingenting arbejdsmæssigt. Nu hvor alt er godt, kan jeg love højt og helligt, at det gør jeg ikke igen.

Jeg har haft masser af fede opgaver i år (tak!). Jeg havde lagt budget efter at jeg skulle tage det sidste semester af min master (MICS), så jeg både havde større udgifter og langt mindre tid til at arbejde. Derfor hang jeg planlagt lidt i bremsen forretningsmæssigt efter første halve år - man KAN ikke alt på én gang. Selvom jeg ofte har været dum nok til at prøve.

Jeg havde ikke indregnet et usædvanligt langsomt tredje kvartal, men så kunne jeg jo bruge det på de sidste helbredsmæssige krampetrækninger, hvor jeg var utrolig træt. Jeg troede jeg var blevet gammel før tid - det er vildt at sidde i et videomøde og være ved at falde i søvn, mens man selv taler!

Men så vendte bøtten, jeg blev irriterende fysisk frisk og energisk, og med det følger større mental energi.

For at demonstrere for mig selv, hvor peppet jeg er, løb jeg en julekalender i december - dvs. man på dagene 1. til 24. december løber distancerne 1-24 km i den rækkefølge man ønsker. Jeg har aldrig prøvet at løbe hver dag over knap en måned, og det var da også hårdt. Men man bliver udholdende.

Så, når denne blogpost bliver publiceret den 31/12 2023 om morgenen, løber jeg formodentlig Sparta Nytårs-half i god stil ;) Ja, jeg ved godt jeg lyder som en person i overgangsalderen. Joken er, at man enten overtræner, køber en motorcykel eller bliver yogalærer. Jeg valgte så den første model.

Fem ting jeg har lært i år

De andre år har jeg gennemgået året forretningsmæssigt, fagligt og personligt. I år vil jeg lade de tre kategorier flyde sammen til en helhed, og prøve at uddrage noget jeg har lært - noget som jeg skal huske mig selv på næste år, og som jeg måske kan være heldig at der er andre der kan bruge.

1. Man husker fejringen bedre end det hårde arbejde

I februar udkom min og Henriettes Ralds bog “Influenter - når mennesker er medier”. Det var en lang proces, fra jeg fik kontrakt med Samfundslitteratur før pandemien, til Henriette kom ombord og til der var et færdigt manus.

Vi holdt et kæmpe brag af en bogreception. Bare fordi. Men også fordi det er en fantastisk anledning til at markedsføre bogen, invitere alle de gode hjælpere, kilder og heppere og i det hele taget slå fast, at JA! Vi har skrevet en bog.

Da bogen handler om influenter, og vi introducerer begrebet selvfluenter om sådan nogen som os selv, så havde vi en markedsføringsstrategi, indholdskoncepter og en omfangsrig indholdsplan. Læringen her var, at det var godt med koncepter og plan for et helt år - men uha, tiden er knap. Vi gjorde hvad vi kunne for at få fastslået at vores bog er her, og det tror jeg lykkes. Endda med under en femtedel af planen realiseret… I var nok blevet ret trætte af os, hvis vi lykkedes med hele pakken.

Det, der står tilbage er: Sikke en fest, selvom det “bare” var tre timers reception.

Der er noget herligt ved at anerkende sig selv for en reel præstation (at skrive en bog) og at folk møder op og med-anerkender det.

Så tak, alle jer der kom! Jeg drikker stadig af vingaverne.

2. Grænsen mellem det personlige og private på sociale medier kan rykke sig

Okay, det ved alle nok godt. Jeg vidste det også før 2022. Jeg vil påstå at jeg har vidst det siden 2002, da jeg startede min blog. Men knivsæggen man balancerer på bliver hele tiden smallere.

I 2022-3 har jeg for første gang oprigtigt været i tvivl om min egen grænse. Det er sådan, at jeg i min fritid laver noget, som jeg nok ville anbefale andre at kommunikere om - men jeg har ikke gjort det selv.

Da vi skrev kapitlet om frivillige som influenter til vores bog, blev jeg lidt ramt. Henriette Rald, min medforfatter, er kaptajn for et cykelhold - en form for frivilligt arbejde, der er utrolig meningsfuldt og givende for hende. Hun kommunikerer om det, og ser det som en del af det frivillige arbejde, en del af rollen.

Jeg er også frivillig. I Brobyggerne, i Røde Kors’ Parathjælpere… og i Hjemmeværnet!

Det sidste er noget jeg kun på det seneste er begyndt at underholde om, mundtligt, til foredrag og undervisning om at finde sin egen stemme og personlige grænse på sociale medier.

Jeg blev frivillig i februar 2022, og hører til hos Politihjemmeværnet i København, på Svanemøllen Kaserne. Jeg er i en gruppe med lige mange kvinder og mænd, meget forskellige baggrunde og et overraskende lavt aldersgennemsnit. Vi er et par stykker i 40’erne - langt de fleste er midt i 20’erne.

(Med Sara og Pinar på vej på kursus i førstehjælp på kamppladsen (TSE))

Og ja. Vi laver bevogtninger, tryghedspatruljer, dirigerer trafik og spærrer ting af, når det drysser med ting fra himlen, som under stormen Otto. Vi laver meget basalt, frivilligt arbejde, så andre kan have det sjovt - og så Politiet kan bruge deres ressourcer på noget andet.

(Fra min grunduddannelse (HGU) i Skive - jeg lærte konceptet varmet Cocio at kende på skydebanen)

Jeg kan ikke forklare hvorfor det har været så svært at springe ud som frivillig soldat. Måske på grund af fordommene om Hjemmeværnet. Måske fordi jeg ikke lige havde set mig selv med et gevær på skydebanen, eller gå 100% op i hvordan man lægger tourniquet korrekt.

Den simple læring her er, at før man selv er helt og aldeles overens med hvad man laver, så kan man ikke inddrage det som noget man fortæller om offentligt. Og at noget man egentlig bruger meget tid og kræfter på, ikke altid er noget man vil lade farve folks opfattelse af en.

Nåmen altså, jeg er i Hjemmeværnet, og det må du gerne spørge mig om, hvis du er nysgerrig.

(Med tre af kvinderne i min gruppe - Sidse, Sara og Pinar)

3. Eksamen er kun starten

(Til mine studerende - spring denne sektion over, I risikerer at blive helt modløse ;) )

Jeg har siden efteråret 2021 taget mine ECTS point på normeret tid på en Master i Intelligence & Cyber Studies. Og hver gang jeg har afleveret en eksamen, har jeg oplevet en stor frustration: Det er som om, at den læring man får ved eksamen er ok - men den store læring kommer først bagefter!

Når man tænker tilbage på det man skrev og sagde, når man vender alle emnerne med de andre studerende og fagpersoner i branchen, når man læser det lærte ind i nyhedsdækningen og hvad der sker i verden. Så ser man, hvor lidt man ved og hvor meget der er endnu at læse og lære.

Med mit masterprojekt kunne jeg så gange den oplevelse med ti. Jeg arbejdede løs (og stirrede en del ud i luften, som man jo gør), lavede mine små systemer (se priksystemet nedenfor, som jeg kørte fra marts-maj), havde skrive-weekender og en hel skrive-uge til sidst, samt en allnighter hvor min veninde Sara holdt mig med selskab. Jeg afleverede, og forsvarede mit projekt til et 12-tal, som jeg er stolt af.

Og så startede det. Først med at min vejleder gav mig to siders ekstremt relevant feedback og kritik. Derefter ved at jeg præsenterede projektet for de deltagende organisationer - og siden til to testpaneler, med henblik på at lave et whitepaper ud af projektet. Jeg begyndte at følge en masse eksperter, blandt andet fra de norske sikkerhedsmyndigheder og fra det svenske psykologiske forsvarsministerium. Og så ramte det: Jeg ved jo ingenting om noget!

Mit arbejde med emnet er kun lige begyndt.

Det var, i første omgang, utrolig nedslående. Nu er energien heldigvis vendt tilbage, og jeg er nået til at beslutte, at selv et lille bidrag, som det jeg kan komme med, skal ud og i anvendelse.

Læring er hårdt arbejde.

4. Inspirationen kommer altid uventet og uplanlagt

“Gør noget unyttigt”, sagde majestæten for nogle år siden.

“Vi må aldrig stoppe med at lære nyt og være nysgerrige”, siger min veninde og samarbejdspartner Mette Willert. Vi har svoret, at vi aldrig vil være bange for nye platforme og indholdsformater i vores fælles profession.

Og hvis der ikke lige er nye spændende platforme i sigte, så kan vi lære at lave papirsblomster!

Hvad har det med forretningen Katrine Thielke at gøre? En hel del. Ligesom Science & Cocktails, indtaget med en anden veninde og professionel relation, hvor vi hørte Chris Bail tale om The Social Media Prism. Og mange andre, ind imellem tilfældige arrangementer jeg har været til i år.

Jeg ved, at jeg aldrig ved, hvor guldkornene, ideerne eller erkendelsen dukker op.

Men jo flere nye input jeg søger, jo flere muligheder giver jeg inspirationen for at finde mig.

5. Når jeg stiller mig op og siger noget, bliver jeg bedre

Jeg kan godt lide at tale & undervise.

Når jeg skal sige noget i en offentlighed, så bliver jeg nødt til at tænke mig om. Når jeg tænker mig om, reflekterer jeg over hvad jeg ved og hvad jeg tror - og i sidste ende hvad jeg mener.

Uanset om jeg skal deltage i Debatten i P1 om Aula, om jeg holder foredrag med Henriette om vores bog eller jammer med André Bentsen om lokaljournalister som influenter - så går jeg altid klogere derfra. Ikke på grund af det jeg sagde, men på grund af de svar og kommentarer jeg fik tilbage, hvad jeg hørte de andre sige og hvad der var vigtigt i rummet den dag. Det skærper min faglighed. Og jeg opdager alle de steder jeg tager fejl.

Og undervisning er stadig den største gave.

Jeg underviser på diplomuddannelsen på DMJX, og på KU NorS i Strategisk Kommunikation. I år var igen en fornøjelse, med et nysgerrigt og dygtigt hold, der fik en svær opgave af Pernille Mølgaard, hos KK SUF - hvordan vi ændrer fortællingen om sosu-uddannelsen, i befolkningen og udskolingen, og hvordan vi får flere op i tid. Med strategisk kommunikation som redskab.

Det er de studerendes refleksioner og spørgsmål, der igen og igen viser hvad teorien kan og ikke kan, hvilke modeller og begreber der virker forløsende og hvilke der primært forvirrer os alle. Og hvad der skal til for at lave en god kommunikationsløsning.

Her er årets hold fotograferet på Københavns Rådhus, lige efter vi havde fået rådhuspandekager.

Ønsker for 2024

I 2022-3 har jeg haft hovedet oppe i egen… faglige himmel, og det har været så godt. Nu skal det gavne andre, og det skal i anvendelse. Så i 2024 kommer det til at handle om udbredelse.

Der er det der whitepaper, som jeg allerede har involveret en masse mennesker i og fået en masse guldkorn til! Det er en aflægger af mit masterprojekt, Lus i Skindpelsen, og jeg glæder mig til at skrive det. Også selvom det er svært.

Der er min og Henriettes bog, Influenter, der kommer i andet oplag, og som vi slet ikke er færdige med at dele ud af indsigter fra.

Der er alt det, som jeg har lært på masteren, og som jeg arbejder sammen med forskellige mennesker om - som f.eks. mit og Marlene Zoes keynote på Computerworlds IT-sikkerhedsdage (KBH, Aarhus).

Det er den del af læringen, der handler om at lade det hele komme fra hoved og i hænderne, og dermed i brug. Det er der, hvor man finder ud af, om det man har lært er nyttigt - og om man selv kan løse noget, gøre noget, rykke noget, med det nye håndværk.

Tak for i år!

Året 2023 i enkeltkvindevirksomheden Katrine Thielke