Fem myter om unge og kommunalvalg (Ifølge Søren Schultz Hansen)
Valget er på vej - kommunal- og regionsrådsvalget. Og vi skal alle til stemmeurnerne. For mange kommuner har stemmeprocenten været faldende. Blandt andet hos de yngste vælgere. Erhvervsforsker Søren Schultz Hansen er for nylig udkommet med en bog (“Unge stemmer i det digitale demokrati”), der kan hjælpe os med at forstå, hvordan de unge ser demokratiet.
Da Søren for nylig holdt oplæg om sin bog for et af mine hold på DMJX, benyttede jeg chancen til at få stillet min nysgerrighed og få aflivet nogle myter og fordomme jeg gik rundt med.
Fordom 1: “De unge stemmer ikke”
De unge stemmer ikke, siger rygtet.
Men det stemmer (!) ikke.
Faktisk har førstegangsvælgere den højeste stemmeprocent i Danmark. Andengangsvælgere derimod… de har nærmest opgivet demokratiet.
Med Søren Schultz Hansens ord:
Fordom 2: “Vi kan ikke nå de unge på sociale medier”
Okay, det er måske lidt rigtigt. Det er svært at nå dem som traditionelle afsendere, som kommune eller omnibusmedie. Nogle unge søger naturligvis de politiske debatter, men primært de, der allerede er politisk vækket.
De unge i dag er lige så politik interesseret som alle generationer. Og det store emne, nærmest det eneste emne, er klima. Så, ja, det diskuterer de unge på sociale medier. Bare ikke på samme måde som os.
Søren fortæller hvor det foregår:
Fordom 3: “De unge gider ikke politikere på sociale medier”
Unge brugere er generelt mere forsigtige med deres reaktioner og kommentarer på åbne, sociale medier. men de kigger med, lige så meget som alle vi andre.
Og de søger noget fra dem de følger - nærhed og troværdighed. Så ja, Statsminister Mette Frederiksens makrelmadder virker. Og politikere der svarer og er tilgængelige, har en fordel.
Det er langt fra alle unge der kommer til vælgermøder der er arrangeret i lokalområdet. Men de kan godt møde politikeren på sociale medier.
Søren fortæller hvad de unge ønsker sig af politikere i dag:
Fordom 4: “De unge er slet ikke interesserede i valg”
Eller demokrati, for den sags skyld.
Der kan vi godt allesammen lægge vores boomerholdninger ved døren. Naturligvis er de demokratisk orienterede!
Søren siger det bedre:
Fordom 5: “Man kan slet ikke kommunikere til unge som kommune”
Det kan man heldigvis godt. Det kræver dog noget helt andet end kommunikation lavet på kontoret :)
Søren anbefaler at man både gør det oplagte (tal nu klima!) og at man gør sig umage. “Det store isvalg” er et godt eksempel på valgkommunikation, der rammer rent. Det er ikke nemt at nå der til.
Start dog med Sørens tre I’er:
Konklusion: Giv de 21-årige det demokratiske håb tilbage!
Det er ret trist, ikke?
Man starter begejstret med at stemme første gang. Så flytter man hjemmefra og opdager, at ens stemme er en dråbe i havet, og at der sker meget lidt politisk. Samtidig kommer klimakrisen bragende, og politikerne forstår ikke, at de langsigtede planer virker …. langsigtede, og at der skal ske noget nu.
Jeg kan godt forstå det!
Hvordan giver vi de unge det demokratiske håb tilbage?
————-
Søren Schultz Hansens bog hedder “Unge stemmer i det digitale demokrati” >