DEPORTALISERING: NÅR BRUGEREN IKKE LÆNGERE BESØGER DIT CORPORATE SITE

Deportalisering er det faktum, at brugeren bevæger sig i et stort digitalt økosystem af indhold og information, og hvis du vil have en samtale eller relation til brugeren, bliver du nødt til at finde andre steder at være i økosystemet end på dit eget site – f.eks. på sociale medier.

I tidligere web-tider opfattede man store websites som portaler – Jubii og Yahoo er gode eksempler. Når du først var inde på deres portal, behøvede du ikke gå andre stedet hen. Enhver annoncørs hede drøm. Og mange virksomheder opfattede også deres sites sådan. Faktisk var der en periode, hvor store medier var meget uvillige til at linke til andre sites end deres eget. En bizar tankegang i dag.

Hvad skal du bruge deportalisering til?
Du skal bruge det som afsæt til at overveje dine kunders brugerrejse – hvordan bevæger de sig rundt i det digitale økosystem, og kommer de overhovedet forbi dig? Når de gør, virker du så relevant?

Du skal bruge deportalisering til at huske på, at lykken ikke nødvendigvis er ét stort site, eller en kæmpe Facebook-side. Du skal bruge det til at fortælle din ledelse, at I nok ikke skal regne med at brugeren er så flink at gå ind på jeres kanalers forside og følge de flows I har udtænkt – men at de starter med en søgning og ender på en obskur underside. Og naturligvis til at overveje, hvilke deportaliserede (aka ikke-egne medier) kanaler I skal være i, for at være i kontakt med jeres omverden.

Sidst men ikke mindst kan man overveje, om ikke pendulet er ved at svinge den anden vej? Facebook og Google er, sammen med få andre spillere, ved at dele internettet op i mellem sig. De er de nye giga-portaler, og sidder på en stor del af din brugerrejse.

Hvor kommer udtrykket fra?
Deportalisering, eller de-portalization, blev en del af snakken i webverdenen omkring 2006/7. Det var omtrent samtidig med at det blev almindeligt at begræde fragmentering af mediebilledet og den deraf minimerede fælles/almene dannelse der lå i, at alle borgere orienterede sig omkring en række velredigerede omnibusmedier. Faktisk var der lige et års tid hvor fragmentering (der også er en teknisk term), blev lige vel anvendt som en fraskrivelse af alt ansvar og en anden måde at sige, at verden er af lave. Nu har vi vænnet os til det fragmenterede mediebillede.