Bullet-effekt & argumentsforstoppelse

En af de ting vi bruger fra konfliktmæglingen er det, at brugerne ofte indgiver klager af altruistiske grunde. De vil gerne forhindre, at det samme sker for andre mennesker, som skete for dem. Når vi overfører det til sociale medier, kan man sige, at brugerne deltager i konflikter og shitstorms for at være flinke. Men det er fuldstændig umuligt at aflæse for modtageren (ofte en virksomhed). The bullet effect er et af de fænomener, der underbygger den påstand.

The bullet effect opstår, når en bruger, der indgår i en konflikt, eller vil skrive et opslag på en virksomheds Facebook-side, gør sig rigtig umage. Brugeren tænker, at når nu man vil korrekse nogen, så skal det gøres grundigt og konstruktivt. Så brugeren opremser sine klagepunkter og argumenter i bullet efter bullet. Teksten bliver derved grundigt struktureret – og længere og længere. Oplevelsen hos afsenderen er: “Jeg har gjort det godt! Jeg er bedre end dem, der kommer med skældsord og uunderbyggede påstande. Jeg har lagt en konstruktiv kritik. Se bare alle de bullets – det er også nemt at læse!”.

Desværre bliver det ikke læst sådan. Når man får ti bullets med kritik, er det meget voldsomt. Modtageren vil opfatte det som tung konflikt-kommunikation, og tænke: “Her er en virkelig vred bruger! Hold da kæft en sur mokke!”. De omhyggelige ti bullets bliver til vrede spredehagl.

The bullet effect ses ofte i forbindelse med argumentsforstoppelse, når en tråd fuld af brugere lige vil forklare de andre, hvordan sagerne står. Så får man meget lange kommentarer, i meget lange tråd, og til sidst meget lange…. fjæs hos brugerne, der ikke orker debatten, og står af.

Hvad kan vi bruge the bullet effect til?
Vores anbefaling er, at hvis du selv er i gang med at skrive en længere roman i et kommentarfelt, så er det bedre at ringe til vedkommende.

Og hvis du har modtaget vrede spredehagl, så tag en dyb indånding og tænk på, at afsenderen virkelig har gjort sig umage, og ikke nødvendigvis er vred – snarere engageret.