Foredrag
Jeg holder foredrag om de bøger, jeg har skrevet, og om sociale medier, indhold og governance.
Undervisning
Jeg underviser i strategisk kommunikation på universitetet og i sociale medier på Danmarks Journalisthøjskoles diplomuddannelse.
Kun for sjov
Jeg laver også projekter, der kun er for sjov. F.eks. Slikleksikon.org, podcast og video.
De tre mest populære sider
Når man bygger et personligt og fagligt site, kan det være svært at forudsige, hvilke sider der vil blive søgt og læst mest. Sjovt nok er de tre mest populære sider på thielke.dk nogen, der på forskellig vis siger noget om, hvem jeg er.
Den første, om iterative processer, handler om min første uddannelse, Informationsvidenskab. Den anden, siden med materialer for community managers, siger noget om den lige niche jeg lavede over en lang række år. Den sidste side, et blogindlæg om hvordan man bekæmper duer på altaner, viser… ja, det ved jeg faktisk ikke rigtig. Men jeg kan sige, at den deler vandene.
De tre sider står tilsammen for omtrent halvdelen af trafikken til thielke.dk. Go figure.
Artikel om iterativ proces
Artiklen om iterativ proces er skrevet i samarbejde med min bror, Frederik Thielke Mølgaard. Vi har, i store træk, den samme uddannelse, og ville gerne skrive noget om de centrale begreber i vores fag.
Artiklen var et forsøg på at lave noget SEO på mit site, og det lykkedes. Siden er stadigvæk nummer et, når man søger på "iterativ proces" på Google.
Materiale til community managers
God håndtering af kommentarsporet (= community management) kan løfte indholdet - både i algoritmen, men også mere kvalitativt i oplevelsen af organisationen. Community management er direkte digital kommunikation - og den foregår i en kultur, som endnu ikke er på plads.
På siden her har jeg samlet det materiale jeg selv har været en del af at lave, og henviser også til det, som mine samarbejdspartnere har lavet. Det er så tæt jeg lige nu kan komme på en redskabskasse til dig, der er community manager.
Blogindlæg om kampen mod duer
Kan man godt ønske sig en levende altan med besøg fra mange arter, men prøve at udelukke en af dem - duerne?
Ikke noget yndigt dilemma, men alligevel et jeg har haft, og som jeg i dette blogindlæg beskriver, sammen med en masse forsøg på at komme af med kræene.
Indlægget bliver flittigt besøgt i foråret og sommeren, når andre tilsyneladende har samme problem som mig.